Du er ikke din ordblindhed

Efterskole for ordblinde unge

På en efterskole for ordblinde handler det ikke kun om læsning og skrivning. Hos Magleby Efterskole ser vi dig som et helt menneske, og ordblindhed er kun én del af det, der gør dig til dig.
Måske har du oplevet, at ordblindhed har fyldt meget i din skolegang. Hos os arbejder vi for, at det ikke bliver det, der definerer dig. Her får du mulighed for at finde din egen vej, opdage nye sider af dig selv og opleve, at du kan meget mere, end du måske selv tror.

Små klasser, stor udvikling

Hos Magleby Efterskole har vi siden 2001 arbejdet med undervisning for ordblinde unge og elever med læse- og skrivevanskeligheder. Det betyder, at du møder lærere, der forstår dig og ved, hvordan de bedst støtter din udvikling.

Undervisning for ordblinde

~10

Elever pr. klasse

Tilrettelæggelse af undervisningen
Små klasser og mange lærere
Erfaring i undervisning af ordblinde
Uddannelse

Lær mere med de rette værktøjer

Hjælpemidler til ordblinde

At vores elever har specifikke læse- og skrivevanskeligheder, skal ikke begrænse deres muligheder for læring. For at hjælpe dem på vej arbejder vi med diverse hjælpemidler.

Vi bruger blandt andet AppWriter i alle fag. Her kan du få læst tekster op, få hjælp til at skrive og nemt forstå nye ord. Det giver dig mulighed for at fokusere på indholdet i stedet for at blive bremset af det tekniske.

Du bliver selvfølgelig også lært godt op i værktøjerne, så du føler dig tryg ved at bruge dem – både i skolen og senere i din uddannelse. AppWriter fungerer på tværs af devices, så du kan arbejde, som det passer dig bedst. Har du ikke en computer, kan du låne en af os.

Du lærer bedst i dit eget tempo

Ingen er på samme faglige niveau, men alle kan blive bedre. Vi har gode oplevelser med at løfte vores elevers faglige niveau og hjælpe dem med at få et godt resultat på trods af deres ordblindhed. For at gøre det tilpasser vi undervisningen til hver eneste elev, så de får den undervisning, der passer til deres behov og deres ståsted.

Uanset om du går i 8., 9. eller 10. klasse, hjælper vi dig godt videre. Samtidig arbejder vi med læse- og skriveteknologier, så du får redskaber, du kan bruge videre i din ungdomsuddannelse og resten af livet.

Faglig udvikling

Tid til fællesskab, tid til dig

Trivsel på ordblindeefterskole

På Magleby Efterskole er alle elever ordblinde. Det betyder, at du bliver en del af et fællesskab, hvor man forstår hinanden. Det giver grobund for stærke fællesskaber, hvor alle typer er velkomne og bidrager til hinandens trivsel. Også lærerne kommer man tæt på, og de vil gerne lære dig at kende – både fagligt og personligt.

Test af ordblindhed

Faglig udvikling

Det er et krav for at at gå her, at du er testet ordblind i gul eller rød kategori. Vi oplever, at det er en lettelse for mange ordblinde teenagere at gå i en klasse, hvor de andre elever har de samme udfordringer som én selv.

Vores tilgang er at møde dig, hvor du er, og ikke hvor du “burde” være. Vi starter ud fra dit faglige niveau og hjælper dig fremad i dit tempo. Der er en voksen til ca. 10 elever, så der er altid nogen at tale med og tid til hjælp og støtte. Vores tidligere elever fortæller tit, at Magleby Efterskole var det vendepunkt i skoletiden, hvor de for alvor rykkede sig fagligt, men også lærte at tro på sig selv og følge deres drømme. Det er vores allervigtigste opgave at give vores elever dén oplevelse hver dag.

Scroll to Top