Undervisning for alle
Magleby Efterskole er en ordblindeefterskole. Vi har undervist ordblinde unge og unge med læse- og skrivevanskeligheder siden 2001. Vi oplever ofte, at efterskoleopholdet bliver et vendepunkt, hvor elever rykker sig mærkbart. Opskriften er små klasser, dygtige lærere og nødvendige hjælpemidler.
At vores elever har specifikke læse- og skrivevanskeligheder, skal ikke begrænse deres muligheder for læring og fremtidige uddannelsesvalg.
Vi tilstræber et stort udbud af LST (læse- og skriveteknologi), der kan bruges i alle fag, så eleverne fagligt og menneskeligt bliver rustet til at komme videre i et ungdomsuddannelsesforløb.
Hver årgang er unik
På Magleby Efterskole kan du gå i 8., 9. eller 10. klasse.
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Hjælp til undervisningen
- IT-hjælpemidler
Vi arbejder med IntoWords, CD-ORD og AppWriter, som alle er oplæsnings- og skriveværktøjer. Du skal medbringe din egen bærbare computer med Windows 10 til undervisningen.
Hvis du ikke har en computer, kan du låne en af Magleby Efterskole.
Alle, som er testet ordblinde kan desuden få adgang til NOTA.
NOTA er et omfattende lydbogsbibliotek.
- Prøveforberedende fag
- Særlige vilkår til afgangsprøver
Når du er testet ordblind (rød kategori i ordblindetesten) har du ret til særlige vilkår ved folkeskolens 9. og 10. klasseprøver. Det betyder bl.a., at du må bruge alle de hjælpemidler, du kender fra den daglige undervisning, at du må diktere dine opgaver.